Det er efterhånden blevet en forrygende tradition, at Magtens Korridorer lægger vejen forbi Aalborg – og denne sommer er naturligvis ingen undtagelse! 🌳☀️🎶
Aftenen spilles igang af lokale Hvankel! 👏
Hvis Magtens Korridorer ikke fandtes, måtte vi opfinde dem. Men de findes - mere end nogensinde! Med deres dansksprogede potente rock, ligefremme attituder og samlende hits, og en fandenivoldsk og progressiv energi, er Magtens Korridorer et unikt liveband, der sætter liv i barrikaderne, inviterer alle til stemningsfuld fest og giver frirum fra trivialiteterne. Koncerterne er bandets hjemmebane, hvor de sammen med publikum igen og igen understreger, at levende rockmusik i godt selskab, og med et glas øl i hånden, med overvejende sandsynlighed, er kommet for at blive!
I 2005 udsendte Magtens Korridorer albummet ‘Friværdi’, og siden har de udgivet en række albums, der hver har leveret gedigne hits til det nu imponerende bagkatalog. I 2021 udkom det anmelderroste album ’Club Promise’ med bl.a. sangene ’Ensom Stjerne’, ’Månelys i Rav’ og titelnummeret, som er blevet en nyklassiker blandt det rock-elskende koncertpublikum. Senest har Magtens Korridorer i oktober 2022 udgivet EP’en ’Nødudgang’, med den smægtende smukke single ’Natsværmernætter’.
Så ses vi den 11. juli til mere Magtens Korridorer end nogensinde før i Karolinelund? 🎸🎶
◼️ SUPPORT: HVANKEL ◼️
Hvankel er en oplevelse uden fast form. Hver koncert er uforudsigelig, en rejse uden sikkerhedsnet, hvor musikken lever sit eget liv. Hver sang er en verden i sig selv – nogle dystre og dramatiske, andre euforiske og eksplosive. Ingen aftener er ens, og publikum bliver en del af det kaos og den skønhed, der opstår i nuet.
Lyden spænder fra det intime og sårbare til det storslåede og rå. Dynamikken bevæger sig mellem stilhed og støj, mellem det poetiske og det brutale. Kraftfulde riffs, bølgende basgange og eksplosive trommer smelter sammen og skaber en unik oplevelse, der føles nødvendigt at være en del af.
Hvankels koncerter er intense og nærværende. Publikum bliver suget ind i musikkens univers, hvor energien er uforudsigelig, og hver tone spilles, som var det den sidste. Med en klassisk rocktrio- opstilling, men en kompromisløs tilgang, leverer Hvankel en live-oplevelse, hvor intet er givet på forhånd.
___________
PRAKTISK INFO:
🎫 Billetter 110 kr. i forsalg via skraaen.dk eller i Salling (Aalborg)
🎟 Billetter 100 kr. i indgangen på Østerbro fra kl. 18.00 på selve dagen, hvis der ikke er udsolgt inden.
🚫 Det er ikke tilladt at medbringe drikkevarer eller flasker, våben, fyrværkeri, fotoudstyr, videokameraer og lignende.
💵 Der kan betales med kort og kontanter i indgangen og i barerne.
🕺 Festen fortsætter hver fredag til Afterparty på Skråen, hvor alle med armbånd fra aftenens Fredagsfest har fri entré (så længe der er plads!)
You may also like the following events from Fredagsfest i Karolinelund:
Also check out other
Festivals in Aalborg.